Social kompetence

Social kompetence

Handler om empati, som det at kunne leve sig ind i en situation, forstå den og hvilke rammer og muligheder, der ligger i den. Det handler om aktivt at kunne indgå i fællesskaber, og kende til demokratiske værdier.

Social kompetence er nøglen til fællesskabet og udvikles gennem relationer til andre.

 Det er målet:

  • At børnene anerkendes og respekteres som de personer, de er og at de oplever at høre til.
  • At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i et dagtilbud uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor.
  • At børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. Børn skal lære at samarbejde med andre og deltage i de demokratiske beslutningsprocessor.

Metoder 0-6 år:

  • Gaardhaven er opdelt i vuggestue og børnehave, så det enkelte barn kan opleve tilhørsforhold.
  • Alle bliver råbt op til frugt kl. 9.
  • Dyrke fællesskabet, eksempelvis ved daglig samling, hvor vi snakker om hvem der er her og hvem der er fraværende.
  • Dele børnene op i mindre legegrupper, ved aktiviteter og leg.
  • Støtte børnenes spirende venskaber.
  • Inddrage barnet i alderssvarende opgaver.
  • Støtte og hjælpe barnet med at håndtere konflikter.
  • Sætte ord på barnets handlinger, følelser og initiativer.
  • Støtte barnet i at følge eget initiativ og dets interesse i at følge andres.
  • Støtte, rumme, og guide barnet gennem frustration.
  • Støtte børnene i turtagning og i at lytte til hinanden og samarbejde.
  • Støtte børnene i at sætte grænser for sig selv, så de kan sige til og fra.
  • Vi som voksne tager ansvar og hjælper barnet.
  • Vi som voksne løfter stemningen.
  • Vi som voksne støtter det stille barn i at komme på banen og gøre egne ideer interessante, i forhold til fællesskabet.
  • Vi som voksne hjælper det meget initiativrige barn, med at få øje på og lytte til de andre børns initiativer.

Tegn på at vi er på vej når barnet kan:

  • Kan deltage i ligeværdigt fællesskab.
  • Kan tage initiativ og derved bliver interessante i forhold til “sin egen gruppe”, både børn og voksne.
  • Kan begynde at sætte grænser for sig selv, og formår at sige til og fra.
  • Sætter sine egne spor i institutionen.
  • Kan vente, se og høre og mestrer turtagning.
  • Viser glæde ved sig selv, hinanden og fællesskabet.
  • Er god til at lege med andre.
  • Kan møde andres følelsesmæssige udtryk og behov, selv vise samme.
  • Er glade for at komme på Gaardhaven.
  • Er nysgerrige og udforskende sammen.
  • Kan give og tage.
  • Kan begynde at løse konflikter.
  • Hjælpe andre.

Når de voksne har:

  • Er troværdige og nærværende voksne.
  • Støtter børnene i at finde og være venner.
  • Respektere børnenes venskaber.
  • Opfordre børnene til at hjælpe andre.
  • Er gode rollemodeller.
  • Giver børnene tid og rum til at lege.
  • Inddrager børnene i forskellige gøremål (bage, lave mad m.m.)
  • Tager udgangspunkt i børnenes interesser.
  • Kan rumme de store følelser, der kommer til udtryk.
  • Selv føler et tilhørsforhold til gruppen.
  • Ser det enkelte barns ressourcer og potentiale.
  • Kender egne ressourcer og potentiale.

Børn med særlige behov:

Vi har forpligtet hinaden på at handle konkret, hvis der er bekymring om et barns grundlæggende trivsel og udvikling.

Den voksnes rolle vil her være af endnu større betydning, i forhold til egen bevidsthed om egen praksis, faglighed og rolle. Et oplagt redskab kunne her være coaching.

  • Sparring med øvrige kolleger, hvordan oplever de barnet/problemstillingen.
  • Lave en handleplan for, hvad der skal gøres, og aftale hvem, hvad og hvornår.
  • Snakke med forældrene, synliggør bekymringen og spørg ind til deres erfaringer.
  • Er der en alvorlig bekymring, kan “tværsgruppen” bruges, eller de tværfaglige samarbejdspartnere i kommunen.